a

Golftur til Hammel Golfklub fredag den 30. august 2024.

24 af Ebeltoft Golf Clubs bedste herrer havde sat hinanden stævne på en dejlig golftur arrangeret af Torsdagsherrernes formand Steen Kok.

Spillerne mødtes kl. 0715 i klubben i Ebeltoft. Her blev der budt på stående taffel i form af rundstykke og kaffe.

Undervej i bussen blev der budt på øl og vand ad libitum.

Således godt opstemte blev der slået ud kl. 0930. Det flotte vejr indbød til mange fantastiske slag, men særligt Finn Trues 8 cm fra flaget på hul 6 høstede stor anerkendelse fra deltagerne, og måske en lille smule ærgerelse fra Jacob Rosendahl Jensen der selv var kun 31 cm fra flaget. Heldigvis for Jacob Rosendahl var der trøst at hente da han som vinder af A-rækken scorede 39 point – samme score som nr. 2 Kresten Riis-Jensen. B-rækken blev vundet af Hans Verdoes med 37 point foran Christian Mouritzen med 36 point.

Netop Jacob og Hans spillede på hold sammen med Claus Hougaard og Michael Rosleff. Det var derfor nærmest uundgåeligt at det var dette hold der suverænt tog sig af førstepladsen i holdturneringen med hele 120 point.

Spillerne indtog en dejlig frokost i Hammel Golf Klubs hyggelige klubhus inden bussen ved 16-tiden atter vendte næsen mod Ebeltoft.

Se fotos