a

Golftur til Kalø den 13. juni 2024.

Kalø blev suveræn vinder af årets venskabsmatch mod Ebeltofts Torsdagsherrer. De 15 bedste scores fra hvert hold resulterede i slutstillingen 539 point til Kalø mod Ebeltofts beskedne 470 point.

Således fik Kalø brudt Ebeltofts stime på 3 sejre i træk, og vandt dermed pokalen tilbage. Kalø har dog stadig en sejr til gode når spillet foregår i Ebeltoft.

Der blev foruden holdkonkurrencen spillet individuelt i 3 rækker. Bedste Ebeltoft spiller var Morten Jensen med 37 point i B-rækken. Det rakte til en tredjeplads. Resultatlisten findes HER

Kun 63 spillere var mødt op. Heraf beskedne 19 fra Ebeltoft. For første gang nogensinde stillede Ebeltoft med et hold der ikke talte minimum 30 spillere. Det beskedne fremmøde skal muligvis søges i vejrudsigten som havde lovet masser af regn. Heldigvis blev matchen afviklet med kun enkelte dryp da det massive regnvejr stoppede blot 5 min. før gunstart.

Ved præmieoverrækkelsen var stemningen god og der blev budt på stegt flæsk ad libitum i Kaløs dejlige klubhus.